Relevante kilder - SIDEN ER UNDER OMBYGING... KOMMER SNART

Fordøjelsen

Der kommer mere og mere forskning i sammenhængen mellem tarm og psykiske sygdomme og lidelser. Der er påvist en sammenhæng for mennesker med diagnoser som autisme, ADHD, skizofreni, depression og angst. Personer med disse problematikker lider oftere af kroniske mave-tarm-sygdomme, end baggrundsbefolkningen. 1, 2

Den Italienske forsker Alessio Fasano og hans team har undersøgt hypotesen om, at samspillet mellem tarm og fordøjelse, er en afgørende faktor i udviklingen af psykiske lidelser. De analyserede tarmvæv fra 12 personer med autisme og 9 raske personer. Denne analyse viste, at 75 procent af de personer, der havde diagnosen autisme, havde færre bindinger (tight junctions) mellem tarmcellerne sammenlignet med kontrolgruppen. 66 procent havde flere molekyler, der øger utæt tarm. 3

Der kommer flere og flere publicerede studier, der kæder utæt tarm-problematikken sammen med mange fysiske og psykiske sygdomme og ubalancer. På den videnskabelige database ”PubMed” findes over 11.000 studier ved en søgning på Leaky gut eller intestinal permeability.

I et studie har man fundet en sammenhæng mellem mangel på gavnlige mikroorganismer i tarmen og risikoen for senere i barndommen at få ADHD eller Aspergers. Her gav man 75 spædbørn probiotika i de første 6 måneder eller placebo. Da børnene var 13 år, havde 17,1 procent i placebogruppen fået ADHD eller Aspergers, mens der ikke var nogen i probiotikagruppen, som havde fået diagnoser. 4

En dysbiose er en overvægt af skadelige mikroorganismer, parasitter, virus, svampe og sygdomsfremkaldende bakterier i tarmen. En sådan ubalance kan påvirke vores sunde tarmbakterier, der igen kan påvirke vores psyke. 5

Vores tarmbakterier/mikrobiom kan påvirke hjernen ad flere forskellige veje: via vagusnerven, som forbinder tarmsystemet og hjernen, kortkædede fedtsyrer, cytokiner (signalmolekyler, der aktiverer immunsystemet ved akut og kronisk inflammation) og mængden af tryptofan, som er til rådighed for serotoninproduktion. 6, 7

1. Sherwin E. Et al. May the force be with you: the light and dark sides of the microbiota-gut-brain axis in neuropsychiatry. CNS Drugs 2016
2. Li Q, Zhou JM. The microbiota-gut-brain axis and its potential therapeutic role in autism spectrum disorder. Neuroscience 2016.
3. Maria Fiorentino, Alessio Fasano et al. Blood–brain barrier and intestinal epithelial barrier alterations in autism spectrum disorders. Molecular Autism, 2016
4. Anna Pärtty et al. A possible link between early probiotic intervention and the risk of neuropsychiatric disorders later in childhood: a randomized trial. Pediatric Research 2015
5. Julie Kristine Knudsen et al. Gut microbiota and depressive symptoms. Ugeskr Læger 2017
6. Emeran A. Mayer et al. Gut microbes and the brain: Paradigm shift in neuroscience. Journal of euroscience 2014
7. Emeran A. Mayer. Gut feelings: the emerging biology of gut-brain communication’, Nature Reviews in Neuroscience 2011.

Farvestoffer

Middelhavskost og antiinflammatorisk kost forebygger psykiske sygdomme

Middelhavskost og en antiinflammatorisk kost er ofte nævnt som en god kost, der minimerer livsstilsygdomme. Begge er domineret af fødevarer som grønt, frugt, fuldkorn, sunde fedtsyrer fra nødder, olivenolie og fisk. Men denne kost mindsker også risikoen for både depression, Alzheimers og udviklingsforstyrrelser. 1-4

1. Linnea Hedlund og Poul Videbech. Mulig sammenhæng mellem kost of depression. Ugeskrift for læger 2017
2. Nikolaos Scarmeas et al. Physical activity, diet, and risk of Alzheimer disease Jama august 2009.
3. Howard AL et al. ADHD is associated with a “Western” dietary pattern in adolescents. J Atten Disord. 2011
4. José A Alda et al. The Mediterranean Diet and ADHD in Children and Adolescents Pediatrics 2017

Har man inflammation i tarmen har man det også i hjernen

Forskning tyder på, at inflammation i tarmen kan føre til inflammation i hjernen. Bakterier i tarmen   producerer stoffer, der påvirker immunforsvaret og kan modulere inflammation. Når tarmbarrieren bliver  utæt, kan inflammatoriske signaler og bakterielle produkter passere over i blodet og til sidst nå hjernen,  hvor de kan fremskynde neurodegeneration. Det er vigtigt at forstå, hvordan tarmens sundhed kan påvirke hjernens funktion og velbefindende.

Link: 

Den fascinerende forbindelse mellem tarmbakterier og hjernen

Hollandsk forskning i kost og ADHD

Her kan du læse mere om studiet. Jeg har kun beskrevet en lille del i min brochure.

Hollandsk forskning i kost og ADHD viser, at en særlig diæt kan mindske symptomerne på ADHD. Den blev offentliggjort  i 2011 i det prestigefyldte medicinske tidsskrift The Lancet. 100 børn med ADHD i alderen 4-8 år deltog. De blev delt i to grupper, hvor den ene gruppe fik en speciel diæt i fem uger. Diæten bestod af vand, lyst kød, nogle grøntsager, ris og frugt. Den anden gruppe (kontrolgruppen) fik en almindelig sund kost i de fem uger, som svarede til at leve efter den danske kostpyramide.
Effekten af specialkosten var slående, skriver forskerne i deres rapport. Hos to tredjedele af børnene forsvandt symptomerne på ADHD helt.  Symptomerne vendte stort set tilbage, når børnene begyndte at spise den mad, de var vant til at spise før diæten.
Min vurdering er, at der er forskellige årsager til, at netop denne diæt har fjernet eller mindsket ADHD-symptomer hos to tredjedele af børnene. For det første er det en kost uden mælk og gluten. Man ser hos nogle børn med autisme, Asperger og ADHD, at de får det markant bedre uden mælk og gluten. Det skyldes, at nogle mennesker danner nogle morfinlignende stoffer ud fra det protein, der er i mælk og gluten. En anden årsag kan være, at diæten udelukker farvestoffer. Flere studier viser, at børn bliver hyperaktive af farvestoffer. En sidste vigtig faktor er, at diæten er lav allergen. En lavallergen kost er en kost, som består af fødevarer, der sjældent fremkalder allergi eller overfølsomhed.
Diæten fra det hollandske studie kan jeg ikke opfordre nogen til at eksperimentere med selv. Her er det vigtigt at have fagpersoner ind over. Der kan komme voldsomme reaktioner, når der provokeres med de ”gamle” fødevarer.

Reference:
Lidy M. Pelsser et al.:”Effects of a restricted elimination diet on the behaviour of children with attention-deficit hyperactivity disorder (INCA study): a randomised controlled trial” The Lancet, Volume 377, Issue 9764, Pages 446 – 448, 5 February 2011.

Sensitive mennesker – en styrke i forskellighed

At være sensitiv betyder, at man har et fintfølende nervesystem, der opfatter og bearbejder indtryk dybere end de fleste. Det er ikke en diagnose, men et personlighedstræk, som kræver forståelse og anerkendelse.

Sensitive mennesker er ofte empatiske, kreative, komplekst tænkende og drevet af meningsfuldhed – men kan samtidig blive udfordrede af mange sanseindtryk, overstimulering, højt tempo, præstationspres, manglende nærvær og rigide systemer. De er sårbare på nogle områder, men stærkt resiliente på andre.

30 % af befolkningen er mere sensitive end andre, viser forskning – og med en lige fordeling af kvinder og mænd. De mange sensitive skal der tages højde for i samfundet. Forskelligheder gør os rigere – og sensitivitet er en værdifuld del af mangfoldigheden.

Naturvidenskabelige perspektiver på sensitivitet

Forskning viser, at sensitivitet har dybe rødder i biologi, hjerne og krop og kan forstås gennem mange naturvidenskabelige felter: neurovidenskab, psykofysiologi, kognitionspsykologi, evolutionær psykologi, ergoterapi, epigenetik, neurokardiologi og bevidsthedsforskning.

Disse forskningsretninger peger på, at sensitivitet er en naturlig del af menneskets biologiske, følelsesmæssige og energetiske system, og at omgivelsernes betydning er central for, hvordan sensitive mennesker trives og udvikler sig.

Neurovidenskab viser fx, at sensitive mennesker bearbejder sanseindtryk mere grundigt, og at hjernen reagerer stærkere på stemninger og detaljer. Det giver en særlig evne til indlevelse – men også en større risiko for overstimulering. (Acevedo et al., 2014)

www.naturligviis.dk